Hvad er fuldkorn?

Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet. Også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder.

Fuldkorn er hele kernen

Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen. Det er nemlig her de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes.

Fuldkorn for enhver smag

Der findes et hav af forskellige fuldkornsprodukter. Ud over kerner og mel findes der en lang række gryn og morgenmadsprodukter, brød og knækbrød, pasta, ris, couscous og bulgur m.m. Fælles for alle produkterne er, at alle dele af kernen skal være brugt, for at produkterne kan bryste sig af at være fuldkorn. Vælg fuldkorn først – gå efter fuldkornslogoet, når du handler.

Kerner og frø defineret som fuldkorn i Danmark

FULDKORN
Hvede
Spelt
Rug
Byg
Havre
Majs (tørret)
Hirse
Ris
Durra
Sorgum (mest i foder)
IKKE FULDKORN
Solsikkekerner
Græskarkerner
Sesamfrø
Vilde ris
Boghvede
Quinoa
Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Viden om fuldkorn

Hvorfor spise fuldkorn?
Gode grunde til at spise fuldkorn
Spis fuldkorn
Det er nemt at få 75 g fuldkorn om dagen.
7 myter om fuldkorn
Myter er til for at blive punkteret!
Materialer og viden
Her kan du få et samlet overblik over viden om fuldkorn og sundhed.
Fuldkornslogoet
Alt om fuldkornslogoet.
Dobbelt op på fuldkorn
12. juni 2013
Danskerne har taget budskabet om at spise mere fuldkorn til sig.