Spis mere fuldkorn

Fødevarestyrelsen anbefaler mindst 75 gram fuldkorn om dagen som en del af en varieret kost. Hvordan får du mere fuldkorn i din mad?

Fuldkorn har sit eget kostråd – Vælg fuldkorn – og den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 gram om dagen. Anbefalingen er baseret på at man i gennemsnit spiser 10 MJ om dagen. MJ står for 1000 Kilojoule (kJ). Kilojoule fortæller hvor meget energi, der er i maden.

Her kan du læse mere om de officielle kostråd og om mad og energi.

Vi får for lidt

Kun 27 % af den danske befolkning spiser de anbefalede 75 gram om dagen. I gennemsnit spiser danskerne 63 gram fuldkorn om dagen. Børn og ældre er de befolkningsgrupper, der i gennemsnit spiser mest fuldkorn – mens særligt de 14-24 årige spiser meget lidt.

Hvor meget er 75 gram fuldkorn?

For at få den anbefalede mængde er en portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød nok. Men der er mange andre måder at få fuldkorn på. Her kan du se eksempler på hvor meget du skal spise for at få 75 g fuldkorn.

Så nemt er det

alt text

alt text

De skal have mindre fuldkorn

For personer, som ikke spiser så meget, er anbefalingen 40-60 gram om dagen. Det er f.eks:

• Børn

• Ældre personer

• Mennesker med nedsat appetit

Tips til hvordan du får mere fuldkorn hver dag

• Vælg produkter med fuldkornslogoet

• Brug fuldkornspasta 
og fuldkornsnudler

• Brug havregryn i frikadellerne og farsen i stedet for hvidt mel 


• Spørg efter fuldkornsbrød hos bageren, og når du spiser ude


• Prøv fuldkornsvarianter af burgerboller og pølsebrød


• Kom hele kogte hvedekerner i salater


• Erstat noget af det hvide mel med fuldkornshvedemel, når du bager f.eks. brød og muffins


• Prøv en lækker havregrød til morgenmad – kom gerne tørret frugt og krydderier i 


• Byt det hvide brød ud med fuldkornsbrød


• Indfør fuldkornsknækbrød til eftermiddagshygge
Langt de fleste danskere har brug for mere fuldkorn. Vælg derfor fuldkorn først - kig efter det orange fuldkornslogo når du handler.

Kampagneleder

Rikke Iben Neess rikke@fuldkorn.dk +45 30 38 15 36

Hvor mange får nok fuldkorn?

Kun 30 % af den danske befolkning får den anbefalede mængde på 75 gram fuldkorn om dagen.

Mere om fuldkorn

Hvorfor spise fuldkorn?
Gode grunde til at spise fuldkorn
Materialer og viden
Her kan du få et samlet overblik over viden om fuldkorn og sundhed.
7 myter om fuldkorn
Myter er til for at blive punkteret!
For Fagfolk
For kantiner, håndværksbagere og ernæringsprofessionelle.
Fuldkornslogoet
Alt om fuldkornslogoet.
Vælg fuldkorn
18. september 2013
Fødevarestyrelsens nye kostråd er på gaden, og fuldkorn har en særskilt plads.