Årets Fuldkornsdag 2020

Årets Fuldkornsdag skal minde danskerne om, at de skal huske deres 75 gram fuldkorn om dagen. Det gælder ikke kun denne dag, men året rundt. Danskerne spiser i gennemsnit 63 gram fuldkorn om dagen, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet.

Årets Fuldkornsdag er nu landsdækkende

Årets Fuldkornsdag blev fejret fredag d. 17. januar 2020 med deltagere fra 95 ud af landets 98 kommuner. Blandt deltagerne var daginstitutioner, bagere, kommuner, kantiner, producenter, supermarkeder, brancheforeninger og mange flere. Alle bidrag med hver sin fuldkornsaktivitet eller arrangement til glæde for gæster/besøgende.

På danmarkskortet herunder ses alle deltagere. Kortet er interaktivt, så kør musen hen over de små kornaks og se, hvem, der var med i dit lokalområde.

Kampagnematerialer til deltagerne

Alle deltagere fik tilsendt gratis kampagnematerialer til deres aktivitet/arrangement. Der var i år udviklet en aktivitetsbog til børn, et opskrifthæfte, kampagneballoner, kampagneplakater, klistermærker og vognmønter med fuldkornslogoet. Hent aktivitetsbogen og opskrifthæftet herunder.

Opnået effekt
  • Over 800 deltagende aktører på tværs af daginstitutioner, virksomheder, bagere, kommuner, supermarkeder m.fl.
  • Dagen blev fejret af deltagere i 95 ud af landets 98 kommuner.
  • 950 kampagnepakker blev sendt ud til kampagnedeltagere.
  • 20 forskellige medier landet over bragte lokalhistorier om fuldkornsdagen.

Skal du være med i 2021?

Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag d. 15. januar 2021, hvor næste ”Årets Fuldkornsdag” fejres!

Nedtællingen er igang.

Countdown til Årets Fuldkornsdag går i luften

  • 00

  • 00

  • 00

  • 00