Får du nok?

De unge har styr på det orange fuldkornslogo, der vækker genkendelse hos 82 % af de 18-24-årige*. Men selvom de unge ved, at fuldkorn er en del af de officielle kostråd, går kun 37 procent* efter produkter med fuldkornslogoet, når de handler.

Derfor satte Fuldkornspartnerskabet fokus på fuldkorn og den gode smag med kampagnen “Får du nok?”.

Målet med kampagnen var at gøre 18-24 årige opmærksomme på fuldkorn og fuldkornslogoet ved at være tilstede, hvor de unge færdes.

Fuldkornsdate

Som noget nyt kørte kampagnen primært på de sociale medier. YouTuberen Eiqu Miller lavede en video, hvor han inviterede en sød pige på en 3-retters fuldkornsmiddag. Se videoen her.

Eiqu Miller fik hjælp i køkkenet af kokken Martin Guf, der havde udviklet 3 lækre fuldkornsopskrifter.

Opnået effekt
  • Datevideoen blev set over 94.000 gange på Youtube.
  • På Instagram og Facebook kørte konkurrencer, hvor man kunne vinde NorthSide festivalbilletter, Tobias Dybvad billetter og en måneds forbrug af fuldkorn. Kampagnebilledet og konkurrencerne fik ialt 72.152 i reach, 1.070 reaktioner og 50 delinger.
  • Cykelsaddelcovers med fuldkornslogoet og “#fårdunok – vælg fuldkorn først” blev sat på 2500 cykler på korte- og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner i København, Aalborg, Aarhus og Odense.
  • Der blev desuden placeret 60 kampagneplakater på Cphbusiness, som er en uddannelsesinstitution, der udbyder korte og mellemlange videregående uddannelser.

*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1006 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 21. marts – 29. marts 2017.