Burger med bønnebøf
Burger med bønnebøf
Antal: 4 personer

Ingredienser
- 4 stk fuldkornslogomærkede burgerboller
Bønnebøf
- 2 dåser kidneybønner (480 g drænet vægt)
- 100 gram havregryn
- 1 rødløg
- 2 fed hvidløg
- 4 gram salt
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 1/2 spsk olie
Burgerfyld
- 1/2 agurk (60 g)
- 1 salathoved (120 g)
- 3 tomater (160 g)
- 1 avokado (120 g)
Sådan gør du
Bønnebøf
- Kom havregryn, salt, rødløg, hvidløg og persille i en foodprocessor og blend indtil det har en finthakket konsistens. Kom de drænede bønner i og blend igen til det samler sig til en grov masse. Lad massen stå i ½ time og samle sig.
Form massen til 4 bøffer med fugtige hænder og steg dem i olie ved middelvarme til de er brune på begge sider (ca. 4 minutter per side).
Burgeren
- Mos avocadoen til en grov creme, skær grøntsagerne i passende stykker, rist burgerbollerne og saml alle ingredienserne til en lækker burger.
Noter
Er du mere til en traditionel burger, kan bønnebøffen erstattes af 4 oksebøffer af magert oksekød (vær da opmærksom på, at opskriften ikke lever op til fuldkornslogomærket).
Varier desuden burgeren ved at komme ketcup i eller tilsæt krydderier og krydderurter i bøffen.