Fødselsdagsboller med hvid hvede

 

Fødselsdagsboller med hvid hvede

Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Hæve/hviletid: 1 time
Samlet tid: 2 timer
Ret: Brød
Antal: 20 stk.
Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.
Nogle gange er bløde og milde fødselsdagsboller det eneste rigtige. Disse er bagt med 100% fuldkornsmel, så du kan servere dem med lidt bedre samvittighed.

Ingredienser

  • 4 dl lunken mælk
  • 50 g gær
  • 1 æg
  • 90 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 1 knsp salt
  • 700 g hvid hvedemel

Sådan gør du

  • Lun mælken i mikroovnen eller i en tykbundet gryde (må ikke blive varmt – kun lunkent). Opløs gæren i mælken.
  • Rør æg, blødt smør, sukker og salt i.
  • Kom melet i lidt ad gangen mens du ælter i hånden. Dejen skal være sammenhængende, men må ikke blive for tør. Ælt dejen godt igennem.
  • Dæk skålen til og stil den til hævning i ca. 30 minutter et lunt sted.
  • Når dejen er hævet til ca. dobbelt størrelse, tages den forsigtigt ud. Del evt. dejen i fire store dele, hvorefter du selv bestemmer størrelsen på bollerne.
  • Form bollerne og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Lad bollerne efterhæve 20-30 min.
  • Stil ovnen på 200 grader.
  • Pensl bollerne med æg og bag dem på midterste rille i ca. 15 minutter, eller indtil de har fået farve og lyder hule når du banker på bunden af dem.