Karamelliseret løgtærte med langtidsbagte tomater

 

Karamelliseret løgtærte med langtidsbagte tomater

Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time 25 minutter
Antal: 4 personer
Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet.
Lækker og mild løgtærte med en grov tærtebund. De langtidsbagte tomater supplerer tærten og er den perfekte aftensmad alle kan lide.

Ingredienser

Tærtebund

  • 3 dl grovvalsede havregryn
  • 2 stk æg
  • ½ dl olivenolie
  • 1 dl hvedemel

Tærtefyld

  • 4 stk æg
  • 1 dl mælk
  • 2 dl græsk yoghurt 2%
  • 1 tsk frisk timian (hakket)
  • ½ tsk muskatnød
  • ½ tsk salt
  • peber

Løg

  • 4-5 stk bananløgskalotteløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk æblecidereddike

Langtidsbagte tomater

  • 4 stk store tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • peber

Sådan gør du

Tærtebund

  • Havregrynene blendes i en foodprocessor.
  • I en skål blandes nu havregrynsmelet med de resterende ingredienser og dejen samles til en ensartet dej.
  • Tærtedejen rulles ud mellem to stykker bagepapir og lægges derefter i en smurt tærteform på ca. 26 cm. Dejen sættes til side et køligt sted.

Tærtefyld

  • Alle ingredienserne røres godt sammen i en skål.
  • Halvdelen af fyldet hældes nu ned i tærteformen. Gem den resterende halvdel til lidt senere.

Løg / tærte fortsat

  • Ovnen tændes på 170° C
  • Løgene skæres i ca 1 cm tykke skiver.
  • Varm en pande op ved middelvarme og steg løgskiverne i lidt olie uden at røre for meget rundt. De skal karamellisere og blive gyldne, så pas på panden ikke bliver for varm.
  • Når løgene er let transparente hældes eddiken over og løgene steges videre indtil eddiken er fordampet.
  • Løgene kommes forsigtigt over i tærteformen så de ligger tæt. Hæld nu mere tærtefyld ved hvis der er plads.
  • Tærten bages ved 170 grader indtil tærten er gylden og færdigbagt. Det tager ca. 30-40 min.

Langtidsbagte tomater

  • Ovnen tændes på 170° C.
  • Tomaterne skæres i passende både og vendes med olivenolie og peber.
  • Tomaterne lægges på en stykke bagepapir og bages i ovnen evt sammen med tærten.
  • Tomaterne bages til de får lidt farve i kanten.

Anret

  • Server løgtærten med de langtidsbagte tomater. Suppler evt. tomaterne med lidt pesto eller feta.