One pot pasta med kikærter og tomat

 

One pot pasta med kikærter

Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Aftensmad
Antal: 4 personer
Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet

Ingredienser

  • 2 store gulerødder (ca. 200 gram)
  • 150 g peberfrugt
  • 100 g champignon
  • 100 g spidskål
  • 1/2 løg (ca. 40 gram)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olie til stegning
  • 1 spsk tomatpuré (30 gram)
  • 1 ds hakkede tomater
  • 0,5 ltr vand
  • 200 g frossen spinat
  • 200 g fuldkornslogomærket pasta
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 100 g fedtfattig smøreost fx Philadelphia light
  • 1 ds kikærter (240 gram)
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1/2 tsk chiliflager
  • 30 g parmesan

Sådan gør du

  • Skær gulerødder, peberfrugt, champignon og spidskål i mundrette stykker. Hak løg og hvidløg fint.
  • Varm en stor, tykbundet gryde op med olie. Svits løg og hvidløg til de bliver blanke, og tilsæt hakkede gulerødder og hakket peberfrugt.
  • Tilsæt champignoner og spidskål og steg et par minutter.
  • Tilsæt herefter tomatpuré, hakkede tomater og vand. Rør godt rundt og tilsæt nu spinat, fuldkornspasta og basilikum.
  • Få det hele til at koge op (uden låg) i ca. 15 min eller til pastaen er kogt færdig.
  • Til slut røres smøreost og kikærter i og der smages til med salt, peber og chiliflager.
  • Lad det koge op indtil kikærterne er varme og server med revet parmesan over.