Smørrebrød med nye kartofler og hønsesalat
To klassikere i én; kartoffelmaden får godt selskab af den lækre hønsesalat. Den er hurtig og nem at sammensætte og smager forrygende! Opskriften lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn i hverdagen. Opskriften er udviklet af Jesper Panorama til Salling i forbindelse med Smørrebrødsugen.
Ingredienser
- 1 skive fuldkornsmærket rugbrød
- 1 håndfuld salatmix
- 3-4 nye kogte kartofler
- 1 spsk hønsesalat
- 2-3 radiser
Sådan gør du
- Smør rugbrød med smør og læg derpå lidt salat
- Skær kogtekartoflerne i skiver på cirka 3 til 4 mm og læg dem oven på salaten, som man lægger tagsten
- Læg enskefuld hønsesalat ovenpå kartoflerne
- Pynt med fint skåret radise i skiver og slut af med lidt karse eller salat øverst