Ønsker du at gøre retten hurtigere at lave, så kan du erstatte de hjemmelavede pitabrød med færdiglavede fuldkornslogomærkede pitabrød fra et supermarked.
Har du mod på, at give opskriften dit eget twist, kan du snildt tilføje ingredienser til denne opskrift. Løget kan fx erstattes af forårsløg, og du kan gøre frikadellerne asiatiske ved at tilsætte sorte sesamfrø og lidt revet ingefær.
Når du laver fars, gør det da til en vane at blande grøntsager og havregryn i. På den måde strækker kødet sig længere, og det er en nem måde at få mere fuldkorn og grøntsager ind i kosten på.
Får du kød til overs fra dit indkøb, så gem enten resten på frost eller lav portionen med det ekstra kød og gem nogle af frikadellerne i fryseren.
Har du pitabrød til overs, kan du lave små pitapizzaer af resterne dagen efter.