Go Back

Fastelavnsboller med fuldkorn, remonce og vaniljecreme

Fastelavnsboller med creme og remonce. Findes der noget bedre? Det bliver ikke en ordentlig fastelavn uden lækre fastelavnsboller pyntet med festlig glasur.
Vi elsker fastelavnsboller, og særligt den gamle klassiker med remonce og creme! Denne opskrift er en fantastisk børnevenlig fastelavnsbolle. Den har dog det tvist, at er bagt med hvedemel med fuldkorn. Velbekomme!
Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.
Forb. tid30 min
Tilb. tid15 min
Ventetid2 t 20 min
Samlet tid3 t 5 min
Ret: Desserter
Antal: 12 stk.

Ingredienser

Boller

  • 140 ml sødmælk
  • 30 g gær
  • 1 stort æg
  • 20 g lyst rørsukker
  • 90 g smør
  • 300 g Valsemøllen hvedemel med fuldkorn Du kan også bruge alm. hvedemel
  • 1 knsp salt
  • 1 æg til pensling

Vaniljecreme

  • 1 vaniljestang
  • 15 g lyst rørsukker
  • 1 stort æg
  • 2 spsk maizena
  • 2,5 dl sødmælk

Remonce

  • 70 g lyst rørsukker
  • 70 g ren rå marcipan
  • 70 g blødt smør

Glasur

  • 150 g flormelis
  • 30-40 g past. æggehvider
  • pastafarver

Sådan gør du

Boller

  • Lun mælken og opløs gæren i mælken. Rør ægget og sukker i mælkeblandningen.
  • Smelt smørret og rør det i og sigt mel og salt i, og ælt dejen godt sammen.
  • Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve 1 time et lunt sted.

Vaniljecreme

  • Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret.
  • Rør æg, vaniljesukker, sukker, maizena og 1 dl sødmælk godt sammen.
  • Varm resten af mælken op til lige under kogepunktet og bland den med æggeblandingen.
  • Hæld massen tilbage i gryden og opvarm, imens du konstant pisker til cremen tykner. Tag cremen af varmen og lad cremen køle helt af.

Remonce

  • Ælt sukker, marcipan og smør sammen til remonce.

Fastelavnsboller med remonce

  • Rul dejen ud på et meldrysset bord til en 0,5 cm tykkelse. Skær 12 ens stykker.
  • På hvert stykke lægges en spsk. vaniljecreme, en spsk. remonce og en tsk. abrikossylt og ca. 3-4 mælkechokolade knapper.
  • Fold hvert hjørne ind over fyldet og saml firkanten til en bolle, så fyldet ikke løber ud.
  • Vend bollerne, så samlingen vender ned og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve til dobbelt størrelse ca. 30-60 minutter.
  • Pensl dem med et sammenpisket æg og bag bollerne ved 220°C (varmluft 200°C) i 15-17 minutter.
  • Lad dem køle af på en bagerist.

Glasur

  • Pisk flormelis og æggehvider sammen til en sej glasur.
  • Smør glasur ud på bollerne, og afsæt en masse forskellige farver pastafarve og træk et mønster med en madtandstik. Eller tilsæt en farve til glasuren og rør rundt til en ensfarvet masse.