Bag et nemt og lækkert rugbrød, helt uden surdej og lange hævetider. Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.
Ingredienser
125gknækkede rugkernerskal udblødes
50ghvedeklidskal udblødes
175gvandtil udblødning af rugkerner og kvedeklid
1flaske hvidtøl33 cl
175gkærnemælk
100ghvedemel
400grugmel
15gmørkt maltmel
11gtørgærkan erstattes af 40 gram frisk gær
15gsalt
1-2spskhvedeklidtil at drysse over brødet. Her kan man også bruge blå birkes eller andet topping.
Sådan gør du
Rugkerner og hvedeklid kommes i en skål sammen med vandet. Lad kerner stå i køleskabet natten over. Har du ikke nået at lægge rugkerner og hvedeklid i blød i god tid, kan du hælde kogende vand over og lade det stå en times tid til det er afkølet.
Rugbrødsdejen røres nemmest sammen på en røremaskine med en K-spade. Dejen er blød, og den minder mere om en kagedej end en brøddej.
Øl, kærnemælk og udblødte kerner kommes i en skål. OBS! Bruger du frisk gær i stedet for tørgær, så skal det tilsættes nu og røres ud i væsken.
Bland hvedemel, rugmel, maltmel og tørgær sammen og tilsæt det til væsken.
Tilsæt salt og rør dejen sammen i 5 minutter ved lav/medium hastighed.
Rugbrødsformen smøres med smør og dejen kommes i. Fordel dejen med bagsiden af en fugtig ske, som du dypper i vand.
Til sidst drysses dejen med hvedeklid hvorefter en låg lægges over dejen. Har du ikke et låg, så brug istedet film eller lignende.
Lad rugbrødet hæve i cirka 45-60 minutter. Hold øje med dejen undervejs, så den ikke hæver op i låget. Dejen skal fylde cirka 90% af formen og have 5-10 lufthuller i overfalden før, at det er klar til at blive bagt.
Tænd imens ovnen på 180°C over/under varme
Når ovnen er varm, kommes rugbrødet i ovnen og bages i ca. 1 time og 20 minutter. Hold øje med dejen. Er du tvivl om rugbrødet er færdigbagt kan du måle kernetemperaturen. Den skal være mellem 96 - 98 grader.
Rugbrødet tages ud af formen og sættes på en rist, så det kan køle af.