Lady og vagabondens klassiker! En blød tomatsauce, krydrede lækre lammedeller og spaghetti - bedre bliver det ikke. Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.
Ingredienser
400gfuldkornspasta
persille til topping
Tomatsauce
2løg
3fedhvidløg
1tskrapsolie
2gulerødder
3stilkebladselleri
2dshakkede tomater
1/2tskgroft salt
peber
Lammedeller
400glammefars max 3-7% fedt
1løg
2gulerødder
2fedhvidløg
1æg
½dlskummetmælk
1dlhavregryn
3spskhvid hvedefuldkornsmel
½tskgroft salt
peber
1bdt persille
Sådan gør du
Tomatsauce
Skræl løg og hvidløg og skær i små tern. Svits dem i olien.
Skræl gulerødderne og vask grøntsagerne. Skær dem i små tern. Tilsæt dem herefter til gryden sammen med 2 dåser hakkede tomater.
Lad det hele simre i cirka ½ time og smag til med salt, peber og sukker.
Lammedeller
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Vask og skræl alle grønsagerne og kom det hele ned i en blender eller foodprocessor, så det hele hakkes i små stykker. Bland det med farsen og de resterende ingredienser og rør indtil du får en ensartet masse.
Form små kødboller med en teske og læg dem på et stykke bagepapir.
Bag kødbollerne i ca. 15 til 20 min. i ovnen.
Mens kødbollerne bages færdige, koges pastaen efter anvisning på pakken, og persillen skylles og hakkes fint.
Pastaen serveres med den varme tomatsovs og kødboller toppet med frisk persille.
Tip
Brug gerne kalvefars i stedet for lam og brug de krydderurter, du bedst kan lide.