Lammelækre

Lammelækker fuldkornspasta

55 minutter
Aftensmad
4 personer
Er du vild med pasta? Så skal du prøve denne lammelækre version! Her får den grove fuldkornspasta selskab af saftigt lammekød og masser af god smag. En hyggelig og mættende ret, der er perfekt, når der skal lidt ekstra lækkert på middagsbordet.
Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.
4

Ingredienser 

  • 400 g fuldkornspasta
  • persille til topping

Tomatsauce

  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk rapsolie
  • 2 gulerødder
  • 3 stilke bladselleri
  • 2 ds hakkede tomater
  • 1/2 tsk groft salt
  • peber

Lammedeller

  • 400 g lammefars max 3-7% fedt
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 æg
  • ½ dl skummetmælk
  • 1 dl havregryn
  • 3 spsk hvid hvede (fuldkornsmel)
  • ½ tsk groft salt
  • peber
  • 1 bdt persille

Sådan gør du 

Tomatsauce

  • Skræl løg og hvidløg og skær i små tern. Svits dem i olien.
  • Skræl gulerødderne og vask grøntsagerne. Skær dem i små tern. Tilsæt dem herefter til gryden sammen med 2 dåser hakkede tomater.
  • Lad det hele simre i cirka ½ time og smag til med salt, peber og sukker.

Lammedeller

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Vask og skræl alle grønsagerne og kom det hele ned i en blender eller foodprocessor, så det hele hakkes i små stykker. Bland det med farsen og de resterende ingredienser og rør indtil du får en ensartet masse.
  • Form små kødboller med en teske og læg dem på et stykke bagepapir.
  • Bag kødbollerne i ca. 15 til 20 min. i ovnen.
  • Mens kødbollerne bages færdige, koges pastaen efter anvisning på pakken, og persillen skylles og hakkes fint.
  • Pastaen serveres med den varme tomatsovs og kødboller toppet med frisk persille.

Tip

  • Brug gerne kalvefars i stedet for lam og brug de krydderurter, du bedst kan lide.

Flere opskrifter