Fuldkornsgrissini med sesam

Fuldkornsgrissini med sesam

Samlet tid 1 time 10 minutter
Aftensmad, Brød, Forretter, Snacks
Køkken Italiensk
20 stk.
Lækre og knasende fuldkornsgrissinistænger, som både pynter og smager dejligt af sesam. Brug dem til madpakken, som appetizer til dit middagsselskab eller anden fejring. Denne opskrift lever op til Fuldkornslogoet.
20

Ingredienser 

  • 1,5 dl lunken vand
  • 15 g gær
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. sesam
  • 170 g grahamsmel (fuldkorn)
  • 80 g hvedemel
  • 1/2 æg (til pensling)

Sådan gør du 

  • Bland vand og gær og rør rundt til det er opløst. Tilsæt derefter en halv tsk. salt og olie. Gem resten af saltet til at drysse udover grissinistængerne senere.
  • Tilsæt grahamsmel og hvedemelet og ælt dejen godt sammen.
  • Lad dejen hæve i 40 minutter tildækket af et viskestykke.
  • Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  • Kom lidt mel på bordet og del dejen op i mindre klumper.
  • Rul grissinistængerne ud så de er ca. 0,8 cm i tykkelsen. Skær dem over i den længde, du foretrækker fx 20-25 cm.
  • Læg grissini stængerne på en bageplade med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg og drys sesam og resten af saltet udover.
  • Bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter til de sprøde og gyldne.

Flere opskrifter