Opskriften er udviklet af Jesper Panorama i anledning af Smørrebrødsugen.
Ingredienser
4skgodt fuldkornsbrød
1-2bøftomater
12cherrytomater
2-3bladefrisésalat eller krølsalat
1rødløg
Lidt ristede løg
½pottebasilikum
½pottetimian
1½dlmayonnaise
½dlolie
Lidt feta
½tsksalt
1spskrørsukker
Sådan gør du
Tomaterne
Skær tomaterne i 3 mm tykke skiver. Skær top og bund af. Del cherrytomaterne.
Rødløg
Pil løget og skær top og bund af. Hak derefter løget fint i små tern.
Fetaen
Pluk fetaen i små stykker.
Basilikum og timian
Pluk bladene af både timian og basilikum, gem 12 blade af de pæneste fra basilikummen.
Hak resten fint.
Mayonnaisen
Bland mayonnaisen, basilikum og timian sammen. Lad det trække så lang tid du har, gerne et døgn i køleskabet.
Bagte cherrytomater
Tænd ovnen på 130 graders varmluft.
Skyl de 12 stk. cherrytomater, fjern stilkene og halvér dem. Læg bagepapir på en bageplade og læg de halve tomater herpå. Spray olien, så det kommer over alle tomaterne. Du kan også pensle dem. Drys med lidt salt og rørsukker. Bag tomaterne i oven i 1 time og 20 minutter. Lad tomaterne køle af.
Anretning
Rugbrødet smøres med lidt smør. På rugbrødet lægges et lille håndfuld salat. Derpå skiver af bøftomat, fyld en stribe af basilikum- og timianmayonnaisen på midten af brødet, derpå lægges de bagte cherrytomater. Til sidst pyntes af med basilikum bladene og ristede løg. Velbekomme!