Fuldkornspartnerskabet

FAQ om fuldkorn

Her findes svar på ofte stillede spørgsmål. Har du selv et spørgsmål, kan du skrive til Fuldkornspartnerskabet.
Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder sammen om at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder og detailhandelen udgør Fuldkornspartnerskabet. Alle bidrager med deres styrker og kompetencer.

Fuldkornspartnerskabets ledes i det daglige af et uafhængigt sekretariat med en kampagneleder, en kampagnekonsulent og en studentermedhjælper. Kampagnelederen referer til Fuldkornspartnerskabets bestyrelse, hvor både sundhedsNGO’er, Fødevarestyrelsen og fødevarevirksomhederne er repræsenteret. Sekretariatet bor pt. til leje i Dansk Industri og har tidligere boet til leje i Kræftens Bekæmpelse. Fuldkornspartnerskabet arbejder demokratisk og alle partnere har indflydelse på strategi, handlingsplaner og fælles målsætninger.

Alle partnere i Fuldkornspartnerskabet betaler et årligt medlemsbidrag, som finansierer Fuldkornspartnerskabets arbejde inkl. lønninger til sekretariatet og alle aktiviteter. Det samlede budget er ca. 2,4 mio. kr. om året.

Fuldkorn betyder at hele kornet er brugt. Også kimen og skaldelene, hvor de fleste vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn defineres som hele kernen af korn/cerealier (kimen, endosperm og klid). Kernen kan være formalet, knækket eller lignende, men bestanddelene skal for de respektive cerealier indgå i samme forhold som den intakte kerne. Cerealier defineres som hvede, spelt, rug, havre, byg, majs, ris, hirse og durra og andre sorghum-arter.

Kilde: Logomanualen rapporten Fuldkorn 2008

Kostfibre er lange kulhydratkæder der ikke kan fordøjes eller optages. Fuldkorn er en god kilde til kostfibre og det har en lav energitæthed sammenlignet med raffineret korn.

Vil du have en garenti for at dit produkt har et højt indhold af fuldkorn og kostfibre, så gå efter Fuldkornslogoet.

Fødevarestyrelsen anbefaler via kostrådet ”Spis 75 g fuldkorn om dagen og gerne mere”, at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen som voksen. Det svarer til fx en portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød om dagen. Børn mellem 4-10 år anbefales at spise 40-60 gram fuldkorn om dagen.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkorn mætter rigtig godt og det betyder, at du spiser mindre og har lettere ved at holde vægten. Når man lever efter kostrådene og bl.a. spiser 75 gram fuldkorn om dagen, så får kroppen dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Samtidig nedsættes risikoen for udvikling af livstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type2 diabetes, visse kræftformer, og man forebygger at tage på i vægt.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Fuldkornslogoet giver forbrugerne sikkerhed for at produktet har et højt fuldkornsindhold og et lavt indhold af fedt, salt og sukker. I fuldkornslogomanualen fremgår de krav som produkterne med fuldkornslogo inden for forskellige produktkategorier lever op til.

Nej det skal man ikke. Kulhydrater er sammen med fedt og protein vigtige for kroppens formåen. Kulhydraterne er nødvendige for, at kroppens energistofskifte kan fungere optimalt og udnytte kostens indhold af fedtstoffer og proteiner. Der kan selvfølgelig være specielle hensyn for den enkelte, hvor det er hensigtsmæssigt at konsultere sin læge eller kliniske diætist. Fuldkorn er et af de officielle kostråd.