Frugtig grønkålssalat med rugkerner
Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.
Ingredienser
Salat
- 150 g rugkerner
- 4 blade grønkål
- 1 lille rødløg
- 2 æbler
- 2 appelsiner
- 1 spsk olie
- Mandler
Dressing
- 1 ½ spsk citronsaft
- 1 ½ spsk koldpresset olie
- 1 tsk sirup
- Lidt salt
Sådan gør du
- Kog rugkernerne ca. 15 minutter indtil de er møre, men de må gerne have lidt bid. Skyl dem i koldt vand. Bland dem herefter med 1 spsk. olie.
- Fjern stilken og rens grønkålen. Hak grønkålen fint.
- Hak derefter rødløget fint og bland sammen med rugkernerne og grønkålen.
- Skær æblerne i tynde skiver og appelsinerne i små stykker, gerne uden hinden. Kom æble og appelsinstykkerne sammen med resten af salaten.
- Lav dressingen ved at blande citronsaft med olie, sirup samt et knivspids salt og hæld dressingen ud over salaten.
- Til sidst hakkes lidt mandler som salaten toppes med.
Tip
- Serveres for eksempel som tilbehør til kylling eller som frokostsalat.