Femkornsrugbrød
Dette er et mildt og lækkert rugbrød til hele familien, der smager godt i madpakken eller til den hurtige aftensmad. Opskriften giver 2 gode brød - du kan evt. fryse det ene ned. Denne opskrift lever ikke op til fuldkorslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen. Opskriften er udviklet af Valsemøllen.
Ingredienser
- 300 g Valsemøllen økologisk 5-kornsblanding
- 4 dl kogende vand til iblødsætning
- 1 l økologisk kærnemælk
- 50 g gær
- 40 g salt
- 2 spsk sirup
- 100 g Valsemøllen grahamsmel
- 300 g Valsemøllen hvedemel
- 800 g Valsemøllen rugmel
Sådan gør du
- Kom Finax økologisk 5-kornsblanding i en stor skål og hæld 4 dl. kogende vand over.
- Lad blandingen trække i ca. 1 time, til kernerne er bløde.
- Rør gæren ud i kærnemælken og hæld det i blandingen.
- Tilsæt alle øvrige ingredienser – undtagen rugmel, og rør blandingen godt sammen.
- Kom rugmel i lidt ad gangen, og ælt dejen godt i køkkenskålen med hånden eller med køkkenmaskine.
- Fordel dejen i 2 store smurte bageforme. Glat dejen ud med hånden.
- Prik dejen godt med en gaffel.
- Pensl med vand og drys evt. kerner eller frø på toppen som pynt.
- Lad dejen hvile tildækket et lunt sted i 3 timer.
- Bag brødene i en forvarmet ovn i ca. 70 min. ved 180 °C (varmluft = 160 °C).
- Tag brødene ud af ovnen og vend dem ud af formen, lad dem køle let af på en rist. De kan evt. lægges direkte i en plastikpose for at holde på brødenes fugtighed.