Rødkålssalat med rugkerner

 

Rødkålssalat med rugkerner

Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: salater
Keyword: rødkålssalat
Antal: 4 personer
Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.

Ingredienser

  • 150 g skårne rugkerner
  • 1/2 lille rødkål
  • 125 g blåbær
  • 2 æbler
  • 100 g tørrede tranebær
  • 1 appelsin (saften herfra)

Sådan gør du

  • Kog rugkernerne i rigeligt vand i 10-15 minutter og lad dem køle af. Snit rødkålen fint og skær æblerne i tynde både. Bland rødkål, blåbær, æbler, tranebær og de afkølede rugkerner. Overhæld til sidst salaten med appelsinsaften.

Noter

Alle slags fuldkornskerner kan benyttes, det er blot et spørgsmål om smag og tilgængelighed.
Denne rødkålssalat kan benyttes som en del af julemiddagen eller f.eks. som tilbehør til anden på Mortensaften.
Lav evt. et sprødstegt andebryst til, og salaten vil fungere som en lækker og farverig selvstændig ret.