Smørrebrød med bagte rødbeder
Hvis kartoffelmaden er dit yndlingssmørrebrød, eller hvis du blot vil prøve et virkelig lækkert bud på et vegetarisk stykke, er dette noget for dig! Bagte rødbeder, blød friskost og knasende jordskokkechips er en fantastisk kombination på fuldkornsbrød. Opskriften lever ikke op til fuldkornslogoet. Opskriften er udviklet af Jesper Panorama til Coop i forbindelse med Smørrebrødsugen
Ingredienser
- 4 skiver fuldkornsmærket rugbrød
- 1 pose salatmix
- 400 g rødbeder
- 1-2 spsk olivenolie
- 1-2 spsk balsamico
- En smule smør til brødet
- 1/2 tsk sirup
- 1 dl hakkede mandler
- 1 dl friskost
- 1 lille håndfuld jordskokkechips eller rodfrugtchips
- 4-6 kviste dild
- En smule tørret timian
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skræl og vask rødbederne, og skær dem i tynde skiver på 5–7 mm
- Rør olivenolie, balsamico, sirup og timian sammen. Smag til med lidt salt og peber
- Vend rødbederne i blandingen og læg rødbederne på en bageplade beklædt med bagepapir
- Bag rødbederne i ca. 40 min, og husk at vende dem undervejs
- Smør et tyndt lag smør på fire skiver rugbrød
- Læg en lille håndfuld salatmix på brødet
- Fordel 3-4 skiver rødbeder hen over brødet, gerne overlappet som "tagsten"
- Fordel 3-4 små dutter af friskosten på rødbederne
- Drys de hakkede mandler ud over maden.
- Slut af med at pynte med 2-3 jordskokke- eller rodfrugtchips samt dild.