Spaghetti bolognese

 

Spaghetti bolognese med bagte pastinakstave

Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet

Ingredienser

Kødsauce

  • 450 g hakket oksekød 3-7%
  • 250 g selleri
  • 250 g gulerødder
  • 250 g løg
  • 2 ds flåede tomater
  • 100 g tomatpure
  • 3 stk laurbærblade
  • 5 g friske timiangrene
  • 5 g oregano
  • 4 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 10 g frisk chili
  • 25 g olivenolie
  • 2 dl koldt vand

Bagte persillerødder

  • 3 stk persillerødder
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber

Spaghetti

  • 1 pk Fuldkornslogomærket spaghetti (Koges efter anvisningen på pakken.)

Sådan gør du

Kødsauce

  • Selleri, gulerødder og løg skæres i små tern.
  • Vælg en stor gryde med en tyk bund. Først steges løgene i lidt af olien. De må ikke tage farve.
  • Tilsæt de snittede selleritern og gulerødder. Under omrøring og med kogepladen på fuld gas steger grønsagerne i gryden til de er gennemvarme. De må ikke tage farve.
  • Lav et hul i midten af gryden og tilsæt det hakkede kød lidt af gangen. Når kødet har taget farve, vendes det sammen med grønsagerne.
  • Når alt kødet er stegt og vendt sammen med grønsagerne, laves igen et hul i midten af gryden. De sidste dråber olie hældes i hullet og tomatpureen tilsættes.
  • Tomatpureen steges i olien i 1 minut under omrøring. På den måde fjernes bitterstofferne fra tomatpureen, som ellers kan give kødsovsen en bismag.
  • Tilsæt flåede tomater sammen med 2 dl kold vand. Laurbærblade, chili og timian tilsættes retten. Tag evt. chilien op før retten bliver for stærk.
  • Retten står og simrer i et par timer. Teknisk set er retten færdig kogt på 20 minutter, men hvis den får lov til at stå og småsimre, udvikler smagen sig bedre i kødsovsen.
  • Oregano tilsættes retten lige før servering.

Bagte persillerødder

  • Ovnen tændes på 170°C.
  • Persillerødderne skrælles og skæres i stængler.
  • Persillerødderne pensles med olie og drysses med lidt salt og peber.
  • Persillerødderne bages i ovnen til de er møre og gyldne.

Spaghetti

  • Spaghettien koges efter anvisningen på pakken, så den er klar når de andre dele er klar til servering. Server evt. med et drys persille eller parmesan.