Hindbær/rabarber kompot med fuldkornsknas
Hindbær/rabarber kompot med fuldkornsknas
Antal: 4 personer
Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Ingredienser
- 500 g rabarber
- 250 g hindbær (frosne)
- 2-3 spsk sukker
- 1 spsk vand
- 1 tsk nonoxalsyre
- 1 tsk vaniljesukker
- lidt grofthakket mørk chokolade 70%
Vaniljecreme
- 1/2 stang vanilje
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 1-2 spsk sukker
- 2 dl piskefløde
Knas
- 1 dl havregryn
- 1 dl rugflager
- 30-40 g smør
- 1 spsk sukker
Sådan gør du
- Skyl rabarberne og skær enderne af. Skær i små stykker. Hindbærrene renses.
- Kom alt i en gryde sammen med sukker, vand, vanilje og nonxalsyre. Bring det langsomt i kog og lad det koge ind i ca. 8-10 minutter, så frugten bliver mere som mos.
- Sæt nu det hele på køl indtil det har køleskabstemperatur.
Knas til toppen
- Smelt smør og sukker på en pande og bland derefter havregryn og rugflager i. Rist havregrynene til de er sprøde – pas på at de ikke brænder på. Hæld det ud på et stykke bagepapir til afkøling.
- Lav nu vaniljecremen ved at piske fløden til flødeskum. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Dernæst piskes æggeblommer med sukker og vaniljekorn og vendes forsigtigt med flødeskummen.
- Smag til om der er behov for mere sukker.
Desserten samles
- Hele desserten samles kort før servering på følgende måde: Først bærkompot, så havre/rug knasen og til sidst vaniljecreme. Dette gentages 1 gang.
- Drys evt. til sidst med lidt grofthakket chokolade.