Pastasalat med grøntsager og karrydressing

 

Pastasalat med grøntsager og karrydressing

Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: Frokost
Antal: 4 personer
Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.

Ingredienser

  • 300 g fuldkornslogomærket pasta
  • 150 g broccoli
  • 70 g rød peberfrugt
  • 160 g portobellosvampe
  • 110 g gulerødder
  • 150 g spidskål
  • 20 stk cherrytomater (230 g)
  • 35 g pinjekerner
  • 1 spsk olivenolie
  • 200 g creme fraiche 5%
  • 2 tsk karry
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber

Sådan gør du

  • Kog pastaen som anvist på pakken.
  • Skær broccoli i små buketter, rød peberfrugt i små tern, gulerødder i tynde poletter, portobellosvampe i tynde skiver og spidskål i mundrette stykker.
  • Cherrytomaterne deles nu i halve.
  • Når pastaen er kogt, hæld da vandet over broccolien og lad det trække i 5 minutter, så broccolien bliver mør.
  • Steg portobellosvampene og gulerødderne i olien. Rist pinjekernerne på en tør pande. Bland alle ingredienserne sammen.
  • Lav en dressing af creme fraiche, karry, salt og peber og bland den sammen med pastasalaten.