
Rugbarbercrumble
Samlet tid 45 minutter min
Desserter
8 personer
Når rabarberne er i sæson, er der næsten ikke noget bedre end en lun rugbarbercrumble. Her får den klassiske dessert et fuldkornstwist med sprød crumble på toppen. Servér den lun med en klat cremefraiche, skyr eller en kugle vaniljeis – og nyd den som en hyggelig afslutning på måltidet.Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.
Undgå at skærmen slukker
8Ingredienser
- 100 g smør
- 100 g havregryn
- 75 g hvedemel
- 100 g fuldkornslogomærket rugbrød
- 100 g sukker
- 1 vaniljestang
- 600 g rabarber
- 50 g mandler
- Creme fraiche som tilbehør
Sådan gør du
- Skyl rabarberne og skær top og bund fra. Skær dem derefter i tern (ca. 1-2 cm tykke).
- Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Læg vaniljekornene på et skærebræt, hæld 1 tsk. sukker hen over og bland sukkeret og vaniljekornene med spidsen af en kniv på skærebrættet.
- Kom rabarberne og det resterende sukker i en gryde sammen med vanilje/sukkerblandingen og lad det koge ved svag varme i 10-15 min. (rabarberne skal være bløde, men ikke udkogte).
- Mens rabarberne står og koger, tørrist 100 gram rugbrød let i ovnen og riv det derefter i små stykker.
- Bland nu havregryn, rugbrød, hvedemel og smør og ælt dem til en crumble. Hak mandlerne groft.
- De kogte rabarber hældes nu i et tærtefad og crumblen smuldres hen over rabarberne.
- Til sidst toppes crumblen med mandlerne.
- Sæt tærtefadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.
- Server rugbarbercrumblen med creme fraiche.
Tip
- Hvis du vil spare på smørret, kan du riste havregrynene med sukkeret og en lille smule smør på panden. Det smeltede sukker gør havregrynene dejligt knasende. Husk at røre godt rundt undervejs.