Go Back

Hurtigt fuldkornsrugbrød

Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.
Forb. tid20 min
Tilb. tid1 t 40 min
Hævetid/iblødsætning2 t 30 min
Samlet tid4 t 30 min
Ret: Brød
Antal: 1 brød

Ingredienser

  • 200 g skårne rugkerner
  • 3 dl kogende vand
  • 1 1/2 dl mørk øl
  • 1 1/2 dl kærnemælk
  • 25 g gær
  • 1 tsk sirup
  • 10 g salt
  • 100 g hørfrø
  • 80 g solsikkefrø
  • 400 g rugmel
  • 1 tsk smagsneutral olie til at smøre formen

Sådan gør du

  • Kom rugkernerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad kernerne stå i blød i 30 minutter.
  • Kom øl og kærnemælk i en stor skål og opløs gæren heri. Tilsæt sirup, salt, udblødte rugkerner, hørfrø og solsikkefrø. Rør godt sammen og rør nu rugmel i dejen. Rør dejen godt og længe. Den skal røres i minimum 10 minutter. Brug eventuelt en røremaskine.
  • Smør en rugbrødsform ca. 2 ½ liter og fordel dejen i formen. Glat overfalde med fugtige hænder og stil formen med dejen tildækket på køkkenbordet og lad den hæve i 2 timer.
  • Tænd ovnen på 170 grader varmluft og bag rugbrødet i 1 ½ time.
  • Lad brødet afkøle ca. 10 min. i formen, før det vendes ud på en bagerist og afkøles.