
Burgerboller
Samlet tid 2 timer t
Aftensmad, Brød, burger
8 boller
Til fredagshygge, grillfest, sommeraftener eller fødselsdagen. Opgradér din burger med hjemmelavede burgerboller - de smager forrygende! De er bløde, luftige og fuldkorn giver ekstra smag. Opskriften er ikke fuldkornslogomærket, men er en mulighed for at få mere fuldkorn i hverdagen.
Undgå at skærmen slukker
8
Ingredienser
- 30 gram gær
- 3 dl mælk
- 15 gram rørsukker
- 200 gram fuldkornshvedemel evt. hvid hvede
- 400 gram hvedemel
- 25 gram smør
- 1 tsk salt
- 50 gram sesamfrø
Sådan gør du
- Lun mælken til den er lillefingervarm, hæld den i en skål eller en røremaskine sammen med rørsukker og opløs gæren heri.
- Tilsæt fuldkornsmel og halvdelen af hvedemelet og rør et par minutter.
- Tilsæt smør, salt og resten af melet lidt efter lidt. Rør eller ælt, indtil dejen er smidig og slipper skålen. Det er ikke sikkert, du skal bruge alt melet.
- Lad dejen hæve i skålen i 45-60 minutter.
- Del dejen i 8 og rul dem helt runde. Du kan evt. trykke dem en smule flade.
- Lad bollerne hvile tildækket i 30 min. og tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Pensl brødene med sammenpisket æg og drys med sesam.
- Bag bollerne i ovnen i ca. 20 min., eller til de er gyldne.