
Chili sin carne med fuldkornsris
Chili sin carne er et varmt og krydret vegetarisk måltid, der kan nydes året rundt. Du kan variere i toppings, som du ønsker. Chili sin carne kan nemt laves i større portioner og fryses ned. Opskriften lever op til fuldkornslogoet.
Ingredienser
Chili sin carne
- 3 små løg
- 2 spsk. olivenolie
- 4 fed hvidløg
- 1 tsk. stødt koriander
- 2,5 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. paprika
- 1 spsk. tomatkoncentrat
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 rød chili
- 2 dl røde linser
- 4 dl vand (tilføj mere, hvis nødvendigt)
- 2 dåser kidneybønner
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 2 gulerødder
- 2 røde peberfrugter
- 1 dåse majs
- 20 g mørk chokolade
- 1 tsk. salt
- Peber efter smag
Tilbehør
- Fuldkornsris eller havreris
- Friske koriander
- Lime
- Hakket rødløg
- Avocado
Sådan gør du
- Kom olie i en tykbundet gryde eller stor pande.
- Hak løg og hvidløg fint. Kom løg på panden og lad det stege til det er gennemsigtigt, og tilsæt nu hvidløg og hakket rød chili.
- Tilsæt krydderierne (koriander, spidskommen, paprika og kanel) og lad dem stege i et par minutter.
- Dræn kidneybønnerne i en sigte.
- Hak gulerødder og peberfrugt og bland i gryden, før du tilsætter tomatkoncentrat, hakkede tomater, kidneybønner og røde linser – husk at skylle de røde linser før du bruger dem.
- Tilsæt evt. 1 dl vand til blandingen, hvis der mangler væske. Lad det koge op og tilsæt så grøntsagsbouillon, majs og salt.
- Lad det hele simre under låg, mindst 30 minutter men meget gerne mere.
- Før servering tilsættes mørk chokolade og det hele smages til en sidste gang med salt og peber. Server med fuldkornsris eller havreris, lime, avocado og hakket rødløg.