One pot pasta med kikærter
Nem, hurtig og minimal opvask - denne pastaret kan varieres alt efter hvad du har i køleskabet, og er perfekt til travle hverdagsaftener! Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.
Ingredienser
- 2 store gulerødder ca. 200 gram
- 150 g peberfrugt
- 100 g champignon
- 100 g spidskål
- ½ løg ca. 40 gram
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk olie til stegning
- 1 spsk tomatpuré 30 gram
- 1 ds hakkede tomater
- ½ ltr vand
- 200 g frossen spinat
- 200 g fuldkornslogomærket pasta
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 100 g fedtfattig smøreost fx Philadelphia light
- 1 ds kikærter 240 gram
- 1 tsk salt
- 1/2 tsk peber
- 1/2 tsk chiliflager
- 30 g parmesan
Sådan gør du
- Skær gulerødder, peberfrugt, champignon og spidskål i mundrette stykker. Hak løg og hvidløg fint.
- Varm en stor, tykbundet gryde op med olie. Svits løg og hvidløg til de bliver blanke, og tilsæt hakkede gulerødder og hakket peberfrugt.
- Tilsæt champignoner og spidskål og steg et par minutter.
- Tilsæt herefter tomatpuré, hakkede tomater og vand. Rør godt rundt og tilsæt nu spinat, fuldkornspasta og basilikum.
- Få det hele til at koge op (uden låg) i ca. 15 min eller til pastaen er kogt færdig.
- Til slut røres smøreost og kikærter i og der smages til med salt, peber og chiliflager.
- Lad det koge op indtil kikærterne er varme og server med revet parmesan over.