Fuldkornspartnerskabet

Fishcakes med fuldkorn og sprød salat

50 minutter
Aftensmad
4 personer
Sprøde og nemme fishcakes er en familiefavorit - her serveret med en frisk kål- og kornsalat. Fuldkorn kan nemt indgå i salater som her. Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.

Ingredienser  

Kålkornsalat

  • 200 g hvedekerner
  • 300 g plukket grønkål svarer til ca. 420 g uplukket
  • 2 peberfrugter
  • 50 g valnøddekerner

Dressing

  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk vand
  • 1 spsk flydende honning
  • 1 tsk flagesalt
  • peber

Fishcakes

  • 1 bdt forårsløg ca. 100 g
  • 400 g færdiglavet fiskefars lavet af MSC eller ASC mærket fisk
  • 75 g grovvalsede havregryn
  • 1 spsk rapsolie til stegning
  • peber

Sådan gør du 

Kålkornsalat

  • Kog hvedekerner som angivet på emballagen og afkøl.
  • Snit kålen fint. Rens peberfrugterne og snit dem.
  • Bland hvedekerner, kål og peberfrugt i en skål. Tilsæt hakkede valnødder.
  • Rør ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over salaten. Lad den stå og trække, mens du laver fuldkornsfishcakes.

Fishcakes med fuldkorn

  • Rens forårsløgene og hak dem fint. Bland forårsløg i fiskefarsen. Form farsen til fiskekager med to skeer og vend dem i havregrynene.
  • Varm olien på en slip let pande og steg fishcakes ved svag varme i ca. 5-8 min. på hver side.

Servering

  • Server fuldkorns fishcakes med kålkornsalat til.

Tip

  • Fuldkorn kan med fordel inddrages i flere af dagens måltider. I denne ret får du fuldkorn som hele hvedekerner.
  • Har du rester af grønkålen, kan du lave disse til sprøde ovnstegte grønkålchips.
  • Rester fra persillen kan samles og gemmes i fryseren og bruges som smagsgiver til en suppe.
  • De lækre fishcakes kan sagtens lægges i børnene madpakke næste dag.