
Pokébowl med laks og sesamdressing
Samlet tid 45 minutter min
Aftensmad, Frokost, Salater
2 personer
Regnbuens farver i en skål - pokébowl er en nem, hurtig og lækker måde at få en masse grønt og fuldkorn ind. Her en version med røget laks, friske grøntsager og fuldkornsris. Tip: Pokébowl er en god mulighed for at tømme køleskabet - brug de grøntsager du har, eller brug risene fra gårsdagens aftensmad. Laksen kan erstattes af tofu, kylling, rejer, linser eller hvad end du har tilgængeligt. Opskriften lever op til fuldkornslogoet.
Undgå at skærmen slukker
2
Ingredienser
- 120 g fuldkornsris eller fuldkornscouscous
- 200 g røget laks skåret i skiver eller tern – alternativt fersk laks stegt på panden.
- 100 g edamamebønner optøede fra frost
- 1/2 agurk skåret i tern eller skiver
- 1 stor gulerod revet eller i tynde strimler
- 100 g snittet spidskål eller rødkål
- 1 avocado i skiver
Marinade
- 2 spsk tamari eller saltfattig soyasauce
- 1 tsk friskrevet ingefær
- 1 tsk saft fra en lime
- 1 tsk sesamfrø til drys
Dressing
- 50 g skyr
- 1 spsk saltfattig sojasauce
- 1 spsk limesaft
- 1 tsk sesamolie
- 1 tsk friskrevet ingefær
- evt. 1–2 spsk vand
- evt. lidt chili
Sådan gør du
- Kog fuldkornsrisene efter anvisningen på pakken i usaltet (eller meget let saltet) vand. Lad dem køle af til stuetemperatur.
- Rør soyasauce, friskrevet ingefær og limesaft sammen. Vend laks i marinaden, og lad det trække i køleskabet i 10-15 minutter.
- Hvis du hellere vil bruge fersk laks, steges den på panden og køles ned.
- Hak og snit alle grøntsager efter anvisningen. Rør dressing sammen i en lille skål.
- Fordel de kogte fuldkornsris i bunden af to dybe tallerkener eller skåle.
- Arrangér laks, edamamebønner, agurk, gulerod, kål og avocado i små sektioner oven på risene.
- Hæld dressing over de ris, laks og grøntsager i en tynd stråle, og drys med lidt sesamfrø før servering.