Fuldkornspartnerskabet

Vafler med havre

25 minutter
Desserter
8 stk
Bag disse super nemme, sprøde og utrolig lækre vafler med havre. De er perfekte som snacks eller dessert til fødselsdage, brunch eller bare lidt at hygge sig med på en gråvejrsdag. Servér de lune vafler med lidt frisk frugt, bær eller skyr.
Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn i hverdagen.

Ingredienser  

  • 200 g havregryn
  • 4 dl mælk
  • 3 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 knsp salt
  • fedtstof til vaffeljernet

Sådan gør du 

  • Hæld alle ingredienserne i en blender og blend indtil du har en fin ensartet masse (min. 30 sek.).
  • Dejen skal minde om en tyk pandekagedej.
  • Bag vaffeldejen på et smurt vaffeljern (smør eller olie).
  • Servér vaflerne med det samme, imens de stadig er sprøde.

Tip

  • Tilføj eventuelt 1 tsk stødt kanel og/eller 1 tsk stødt kardemomme for at lave en vinter / jule version af opskriften - det dufter så skønt!
  • Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men det er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.