Brødmuffins
Her er et godt hack til din weekend! Gammelt toastbrød kan blive forvandlet til lækre fuldkornsmuffins med æg, og det smager forrygende.
Ingredienser
- 4 stk fuldkornstoast - gerne daggammelt
- 4 æg
- 1 håndfuld frisk spinat
- Olivenolie
- Salt og peber
Sådan gør du
- Sæt ovnen på 190 grader varmluft.
- Skær kanterne af toastbrødet og rul det helt fladt med en kagerulle. Kanterne kan evt. gemmes og bages til croutoner, så undgår du madspild.
- Smør en muffinform med olivenolie, og fold nu toastbrødene ned i formen. Du kan evt. rive dem lidt fra hinanden, så de passer bedre.
- Skyl spinat og hak den groft. Drys spinaten ned i brødformene.
- Slå et æg ud i hver form og drys salt og peber på toppen.
- Bag indtil æggene er færdige, ca. 7-10 minutter - hold løbende øje!
- Server brødmuffins og spis dem varme.