Mildt solsikkerugbrød
Et mildt og lækkert rugbrød for hele familien, der smager skønt. Rugbrødet er bagt uden surdej og er perfekt til julefrokostbordet. Opskriften lever op til fuldkornslogoet, og er udviklet af Lantmännen Cerealia.
Ingredienser
- 225 g skårne rugkerner
- 350 g rugmel
- 250 g hvedemel
- 80 g solsikkekerner
- 3 dl vand
- 5 dl A38
- 25 g gær
- 1,5 tsk salt
- 1 tsk mørk sirup
- Evt. solsikkekerner til pynt
Sådan gør du
- Kog vand, rugkerner og solsikkekerner i ca. 5 min. Lad det køle lidt af, og tilsæt A38. Når blandingen er håndvarm (ca. 37°C) udrøres gæren heri.
- Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt det hele roligt, men grundigt sammen (ca.10 min.) til en ensartet og blød dej. Æltes bedst på en røremaskine.
- Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 45 min
- Fordel dejen i en smurt bageform (2 liter). Glat dejen med en våd dejskraber, så overfladen bliver glat og jævn.
- Prik overfladen med en gaffel, og lad brødet efterhæve, lunt og tildækket, gerne til det kommer op til formens kant. Ca 30 min.
- Pensl brødet med vand, og drys evt. med solsikkekerner
- Sæt ovnen på 220 grader (varmluft 200). Sæt brødet i ovnen på nederste rille og skru straks ned til 185 grader (varmluft 160). Brødet bages i ca. 1 time og 15 minutter.