Minisliders med linsebøf, salsa og hummus

Mini sliders med linsebøf, salsa og hummus

Samlet tid 2 timer
Aftensmad, Frokost, Snacks
Køkken Amerikansk, Dansk
20 stk
Mini sliders, mini-burger, snackburger - kært barn har mange navne. I vores opskrift på mini sliders har vi lavet en hjemmelavet fuldkornsbolle og en velsmagende linsebøf, der ledsages af en frisk salsa og cremet hummus. Tilsammen udgør det den perfekte bid.
Opskriften passer godt til gæster, fødselsdage eller som en del af en grønnere aftensmad eller større snack.
Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.
20

Ingredienser 

Mini-burgerboller

  • 500 g koldt vand fra hanen
  • 20 g gær
  • 6 g salt
  • 50 g havregryn
  • 55 g rugkerner fx poppede
  • 200 g fuldkornshvedemel fx hvid hvede
  • 275 g hvedemel
  • Sesam til topping

Linsebøffer

  • 200 g røde linser
  • 1 løg eller rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. timian
  • 2 æg
  • 50 g fuldkornshvedemel eller havregryn
  • 100 g Nøglehulsmærket mozzarella
  • Salt og peber

Tomatsalsa

  • 4 store tomater
  • 2 peberfrugter
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. rødvinseddike
  • 1 knsp. salt og peber

Burgerfyld

  • 1 pakke færdiglavet hummus
  • 1 pakke hjertesalat

Sådan gør du 

Burgerboller

  • Gær og salt røres ud i vandet.
  • Derefter røres havregryn og rugkerner ud i vandet.
  • Nu tilsættes melet og dejen æltes grundigt til den samler sig.
  • Dejen foldes og sættes til hævning tildækket i ca. 1 times tid til den er hævet til dobbeltstørrelse.
  • Tænd ovnen på 220 grader. Vælt forsigtig dejen ud på et let meldrysset bord og form nu 16-20 burgerboller.
  • Brug evt. bageringe / stålringe, for et ensartet udseende. Når burgerbollerne er formet, vendes de i sesamfrø.
  • Bollerne sættes til hævning i ca 30 min til de er hævet lidt op.
  • Bag bollerne midt i oven til de er lysebrune – ca. 10-15 minutter.

Linsebøffer

  • Skyl de røde linsergrundigt i en sigte.
  • Varm en gryde op med rigeligt vand og tilsæt linserne og en smule salt.
  • Linserne skal koges møre ca. 10 minutter – de skal være bløde, men stadig holde formen.
  • Lad linserne dryppe helt af, og rør dem sammen i en skål med æg, mel, ost og krydderier.
  • Hvis dejen er meget våd, kan der tilsættes lidt ekstra mel eller havregryn.
  • Form farsen til linsebøffer og steg dem på begge sider ved medium varme, til de har fået lidt farve.

Tomatsalsa

  • Skær tomater i små tern og kom i en skål.
  • Skær peberfrugter i små tern og hak jalapenos, inden de tilføjes til skålen med tomaterne.
  • Hak hvidløg fint og tilføj til skålen sammen med olivenolie og rødvindeddike.
  • Tomatsalsaen smages til med salt og peber.

Anretning

  • Bollerne smøres med hummus og anrettes med linsebøffer, tomatsalsa og hjertesalat.