Overnight oats med chia og bær
Forbered din morgenmad aftenen inden, og du vil takke dig selv næste dag. Overnight oats er en skøn måde at få en god portion fuldkorn på, og du kan variere med bær, nødder, kerner og frugt.
Ingredienser
- 35 g havregryn
- 1 tsk chiafrø, eller evt. kerner
- 50 g yoghurt naturel
- 50 g mælk
- 1/2 Æble, fintskåret
- 1 lille håndfuld hindbær
- 10 valnødder eller mandler
Sådan gør du
- Rør gryn og chiafrø sammen med yoghurt og mælk. Sæt på glas eller i en anden beholder og lad stå på køl natten over.
- Næste morgen skylles æbler og hindbær. Hak æbler og valnødder fint og top din grød, så er den klar til at spise.
- Tip: Overnight oats kan holde sig et par dage i køleskabet