Find brødopskrifter med fuldkorn til morgenbordet, madpakken og aftensmaden. Her er både boller, rugbrød og madbrød – fra koldhævede gulerodsboller til fladbrød og burgerboller.
Vælg fuldkornsboller til morgenmad, rugbrødsopskrifter til frokost eller fladbrød som tilbehør. Se hæve- og bagetiden i den enkelte opskrift, så bagningen passer ind i din dag.
Se også alle vores opskrifter med fuldkorn.
Brød er en essentiel del af vores hverdag – mange starter dagen med en grovbolle smurt med smør og ost, rugbrød er en fast del af frokostmåltidet på diverse institutioner og arbejdspladser, og aftensmaden bliver også ofte suppleret med et godt brød.
I oversigten øverst på siden har vi gjort os umage med at samle forskellige brødopskrifter, der favner alle aspekter af hverdagen. Fra rugbrødet til frokosten, til det søde indslag i eftermiddagskaffen og til den italiensk inspirerede middag. Opskrifterne er helt ideelle til dig, der ofte afprøver de samme opskrifter om og om igen og derfor trænger til nye smagsindtryk. Har du fx nogensinde smagt et fougasse-brød med tomat og urter eller en chokorug med skumfiduser? Hvem ved – måske bliver én af dem din nye yndlingsopskrift.
Se også vores mange andre opskrifter til morgen, frokost og aften
Som tommelfingerregel skal et voksent menneske spise 90 gram fuldkorn om dagen, ifølge de officielle kostråd. Der er mange veje til at komme op på de 90 gram, men brød er én af de måder, hvor det er nemt at spise mere fuldkorn på. Grundlæggende handler det om at udskifte eller supplere hvidt, sigtet mel med meltyper, hvor kim og skaldele ikke er sigtet fra samt tilføje flere hele, knækkede eller skårne korn.
Alle vores opskrifter på brød er udviklet med udgangspunkt i, at de er rige på fuldkorn fra fuldkornsmel, havre, forskellige korn og gryn. Du kan altså med ro i maven købe ind til at lave vores opskrifter, nyde den gode smag – fx fra vores fuldkornsboller med müsli – og være sikker på, at du får dækket en stor del af dit daglige fuldkornsbehov.
Læs mere om, hvad der karakteriseres som fuldkorn, og hvad der ikke gør. Læs også om, hvem vi fra Fuldkornspartnerskabet er, og hvad vi laver.
Læs opskriften igennem, inden du begynder, og vær især opmærksom på æltning, hævetid og bagetid. Nogle brød kan laves samme dag, mens koldhævede boller skal på køl natten over. Følg opskriftens mængder og fremgangsmåde, når du bager den første gang.
Vil du have friskbagte boller om morgenen, kan du prøve koldhævede gulerodsboller. Til madpakken kan du vælge en af vores rugbrødsopskrifter. Find også inspiration til morgenmad og frokost.