Fuldkornspartnerskabet

Aftensmadsopskrifter

Aftensmadsopskrifter fyldt med fuldkorn og fokus på den gode smag

Er du vild med god mad? Vi har samlet en lang række smagfulde, lækre og grønne aftensmadsopskrifter, som du kan skrive på madplanen med god samvittighed. Alle opskrifterne er nemlig udviklet med et højt indhold af fuldkorn for øje, og fælles for dem alle er, at de har den gode smag i fokus. Find inspiration i udvalget ovenfor – du kan blandt andet finde en opskrift på en fuldkornslasagne eller en grov løgtærte med langtidsbagte tomater.

Se også vores opskrifter til morgenmad, frokost, salater og desserter.

Filter

Inspiration til nemme og smagfulde aftensmadsopskrifter

Mange kan godt lide at gøre lidt ekstra ud af aftensmåltidet – lade suppen simre længe på komfuret for at udvikle smag eller måske prøve nogle nye retter og teknikker af. Samtidig kan det være svært at finde tiden i en travl hverdag. Det er en udfordring, som de fleste mennesker kender, og derfor er det guld værd at have et arsenal af aftensmadsopskrifter, som både er hurtige at lave, og som smager godt. Det er netop det, du finder her på siden. Enkle, hurtige og ikke mindst lækre aftensmadsopskrifter, som kan laves på en helt almindelig hverdagsaften.

Måske har du bemærket, at alle opskrifterne er fyldt med grøntsager. I karryretten med kylling har vi fx sneget et helt spidskålshoved ind i retten, men fordi spidskål falder sammen og får en mere sødlig smag, når det bliver varmet op, bemærker man ikke, at man får spist en masse grøntsager. Det samme gør sig gældende for vores spaghetti bolognese, hvor saucen er fyldt med den gode næring fra knoldselleri, gulerødder og løg. Du får altså en lækker aftensmad med både fuldkorn, grøntsager og smæk på smagen.

Gør aftensmåltidet til en hyggelig stund

Aftensmåltidet er ofte et vigtigt samlingspunkt i familien. Efter en hel dag fuld af aktiviteter er det rart at kunne samles om et godt, hjemmelavet måltid mad, mens man taler om stort og småt. Savner I tid sammen i familien, eller kan I bare godt lide at lave mad sammen, kan opskrifterne her på siden også sagtens laves sammen i familien – både hvis I er et par eller en børnefamilie. Børnene kan fx hjælpe med at måle af, hakke grøntsager eller koge pasta, alt efter hvor rutinerede de er. Når man laver mad sammen, bliver madlavningen gjort til en hyggestund for dem, der er med, frem for at man opholder sig i hver sin ende af hjemmet.

Alle opskrifterne på lækker aftensmad egner sig også til børn, men om de bliver en succes eller ej hos dem, afhænger selvfølgelig af, om de bryder sig om de ingredienser, retterne består af.

Aftensmadsopskrifter, der passer ind i en travl hverdag

Den inspiration til aftensmad, som du finder her på siden, er udviklet efter, at retterne ikke tager alverdens tid at tilberede. Nogle af opskrifterne kan laves meget hurtigt som fx risotto med asparges og spinat, mens andre tager lidt længere tid, fra du går i gang, til aftensmaden står på bordet. Alle opskrifterne er nemme at følge med tydelige instruktioner, og vi har samtidig gjort det endnu nemmere for dig ved kun at fylde ingredienslisterne med råvarer, som du kan finde i dit lokale supermarked.

Vil du vide mere om fuldkorn? Her på vores hjemmeside kan du blandt andet læse om, hvad fuldkorn egentlig er, og hvad de officielle kostråd anbefaler. Hvis du vil vide mere om Fuldkornspartnerskabet og vores arbejde, er du også velkommen til det.